Medicinsk Tidsskrift
 Ny viden om behandling af patienter i almen praksis   
Branding Celgene


Aalborg-professor får Hagedorn Prisen

Professor Asbjørn Mohr Drewes modtager Hagedorn Prisen 2018 for sit pionerarbejde inden for forskning i smerter og mave-tarm-sygdomme. Prisen er på 1,5 mio. kr. og uddeles af Dansk Selskab for Intern Medicin og Novo Nordisk Fonden.

Asbjørn Mohr Drewes banebrydende forskning inden for forståelse og behandling af sygdomme, herunder inden for smerter og forstyrrelser i mave-tarm-systemets bevægelser og regulering, har gavnet talrige patienter verden over.

Prisen, der er på 1,5 mio. kr., tildeles som belønning for en fremragende forsknings- eller udviklingsindsats inden for et område af dansk intern medicin.

Som leder af forskningsgruppen Mech-Sense på Aalborg UH har Asbjørn Mohr Drewes igangsat projekter, der både bevæger sig inden for basal, translationel og klinisk forskning – det vil sige forskning, der går hele vejen fra de første test i laboratoriet til de endelige forsøg med patienter. Forskningen dækker et meget bredt spektrum inden for mave-tarm-sygdomme, specielt neurogastroenterologi, som handler om, hvordan nervesystemet påvirker mave-tarm-kanalen.

"Meget af det, vi gør, er at undersøge tarmens funktioner hos både raske og syge. Hvordan den bevæger sig, det vi kalder motilitet, og hvordan det påvirker hjernen. Det hele hænger sammen, og selvom vi ikke er bevidste om, at vores tarm bevæger sig, sendes signalerne stadig op i hjernen og bliver bearbejdet og til en vis grad styret derfra,” fortæller Asbjørn Mohr Drewes.

Et godt eksempel på, hvordan hjerne og tarm hænger sammen, er nervøsitet. Mange kender til at få diarre, når de bliver nervøse. Det er selvfølgelig et relativt harmløst tilfælde, men det fortæller noget om sammenhængen mellem mave-tarm og nervesystem, og dermed hvor komplekst et område gastroenterologi er.

Gastroenterologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital er blandt verdens førende i behandling af smerter, motilitetsforstyrrelser og andre komplikationer til mave-tarm-sygdomme. Ofte står lægerne hjælpeløse over for de mange patienter. Uden egentlig at have nogen formel vejledning, begyndte Asbjørn Mohr Drewes i sin tid at afprøve forskellige metoder og lægemidler, og således blev den lille afdeling i Aalborg, efter nogen tid, pionerer inden for forskning i de fysiologiske forhold og komplikationer, der opstår i indre organer.

Et kerneområde er patienter med kronisk pancreatitis (bugspytkirtelbetændelse). Det største problem for disse patienter er, at de ofte får en slags fantomsmerter i maven, fordi kirtlen og dermed nerverne er ødelagt. Man ser det samme ved nerveskader på tarmen som følge af diabetes. Det er en forholdsvis ny viden.

"Vi skal jo indrette behandlingen efter årsagen. Vi har lavet mange kliniske forsøg og er nået det næste niveau for behandling. På den måde er vi blevet en slags opinionsdannere," forklarer Asbjørn Mohr Drewes, der ofte underviser og holder foredrag om smertebehandling og motilitetsforstyrrelser i ind- og udland. Han står også bag de kliniske guidelines, som bruges globalt til smertebehandling inden for mave-tarmregionen.

Det er forskningen på allerhøjeste internationale niveau, der gør, at Asbjørn Mohr Drewes i år er modtager af Hagedorn Prisen. Derudover har udvælgelseskomiteen lagt vægt på den store aktivitet, han udviser.

"Asbjørn Mohr Drewes har en imponerende publikationsliste og har været vejleder for mange ph.d.'er. Han er en nøgleperson i Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi og har et udtalt iværksætter-gen. Han er inspirator for yngre kollegaer og er igangsætter for meget både fagligt og forskningsmæssigt,” siger Pia Nimann Kannegaard, formand for Dansk Selskab for Intern Medicin, der udpeger modtageren af Hagedorn Prisen.

Selv er Asbjørn Mohr Drewes mere beskeden:

"Det kan godt være, at jeg har skrevet nogle artikler og sat nogle ting i gang. Men dét, der gør det muligt, er, at der på Aalborg Universitetshospital og i min afdeling har været en struktur og en velvilje blandt kollegaer og ledelse, der har givet plads til det, og det gør, at der netop er gode rammer for forskning. Endelig er der altid backup fra familien, ellers ville det aldrig gå."