Roche - MS forbindelser har betydning
Medicinsk Tidsskrift
 Ny viden om behandling af patienter i almen praksis   
Branding Celgene


Snedige fortællergreb i ny slankebog fra Astrup og Bitz

BOGANMELDELSE: Fedmeprofessor Arne Astrup har gjort det igen, igen: Begået en slankebog, som ligner et stensikkert hit blandt de, der slås med for meget af det søde liv på vom og sideben. Også denne gang lover han, at det virker- bare endnu bedre.

Ifølge ’Spis dig slank efter dit blodsukker’, som bogen og kuren hedder, så har Arne Astrup nemlig nu endelig løst gåden om det hurtige og ikke mindst varige vægttab for alle, hvis man blot får styr på om, man er type A, B, eller C i forhold til sit blodsukker - og så ellers blot følger den kur, der angiveligt virker for de tre respektive typer.

”Nu er det slut med at spilde tiden på fejlslagne slankekure. Find ud af, om du er Type A, B eller C. Så skal vi vise dig vejen til den rette kost for netop dig. Tit skal der ganske få ændringer til for at opnå dramatisk effekt,” lyder løfterne fra forlaget helt uden forbehold.
Bogen udkommer i dag, 26. september.

Forklaringen på, at Astrup således mener, at han nu kan aflyse årtiers uenighed om, hvad der gør fed, hvad der gør slank, samt hvorvidt det er fedt, kulhydrater og sukker eller proteinindholdet, der skal skrues ned eller op for, er ifølge ’Spis dig Slank efter dit blodsukker’, at alle andre diæter, slankekure og forskningsrapporter altid er lavet og målt på gennemsnitspersoner:

“Derved er der ikke taget højde for de mindretal, som enten har tabt sig meget langsomt, eller som måske ligefrem er øget i vægt i stedet for at tabe sig. På samme måde som at medicin hos nogle mennesker kan virke stik mod hensigten, uanset om det er slanke- diabetes- eller kræftmedicin,” forklarer Arne Astrup og fortsætter:

“Så den enkle årsag, til at disse kure og diæter ikke har fungeret for nogle, er, at vi alle er forskellige, og at nogle af os afviger ganske meget fra gennemsnittet. Men nøglen til vores forskellighed ligger i vores blodsukkertyper, som betyder, at vores evner til at omsætte kulhydrater ved hjælp af stofskifte hormonet insulin er forskellig, hvorfor vi også skal spise forskelligt for at undgå, at sulthormonerne tager magten fra os og får os til at spise for meget eller forkert.”

Ifølge kurbogen er vejen frem til fuld kontrol over sin appetit, mæthed og vægt altså således at få målt sit personlige sukkerstofskifte, blodsukkeret, og derved finde ud af om man er en A’er, som skal spare på fedtet, men gerne må spise pænt med kulhydrater, en B’er som skal holde tilbage overfor søde, stivelsesrige kulhydrater, men som gerne må få pænt med sunde fedtstoffer eller måske en C’er, som virkelig skal spare på kulhydraterne, men som til gengæld gerne må få både kød, flødesovs og fede avocadoer i mængder.

Snedige fortællergreb

’Spis dig slank efter dit blodsukker’ er forførende skrevet i en grad så, at man efter endt læsning er i tvivl om, hvorvidt man sidder med de af Arne Astrup omtalte nye personlige nøgler til et nemt og let liv, eller om ens tillidsfulde begejstring over de tilsyneladende videnskabeligt baserede indsigter blot skyldes, at bogen er ekstremt professionelt skruet sammen. Bogen opererer nemlig med tre snedigt kommunikerende fortællermæssige greb:

For det første bruges der mange linjer på at overbevise læseren om, at Arne Astrup er en forsker i verdensklasse, som altid har været tre skridt foran alle andre kolleger, og at det i kraft heraf er indlysende troværdigt, at netop han nu og her har løst fedmens gåde ved at fokusere på det individuelle personlige blodsukker. Det er altså ikke bare endnu en slankebog ud af en million, der her skal ud på det danske og internationale marked.

For det andet indeholder hans teori om betydning af vores forskellighed og nye fokusering på det individuelle blodsukker også en forklaring på, hvordan det kan være, at forskere og myndigheder har sagt vidt forskellige ting om vægttab og for eksempel fedtstoffer og kulhydrater i flere end 30 år. Altså kuren er ikke bare endnu en teori fra et uendeligt hav af uenige forskere, men en forløsning af uenigheden.

Og for det tredje passer det bærende koncept om individernes forskellighed og det helt personlige blodsukker lige ind i tidens megen snak om værdien af skræddersyede, individuelle sundhedsløsninger.

Og køber man grundlæggende teorierne, hvilket der kan være god fornuft i at afprøve på egen krop, hvis man har vægt eller diabetesproblemer, da de basale indsigter, som ligger til grund for kurbogen ganske fint flugter en stribe af de seneste års videnskabelige publikationer om forholdet mellem kulhydrater, proteiner og blodsukkerstigninger, ja så er der mere guf at hente, for bogens grafiske udstyr er lækkert og pædagogisk, opskrifterne, som især er styret af ernæringsekspert og forskningschef ved Frederiksberg og Bispebjerg Hospital, Christian Bitz.

Hans opskrifter er mere end appetitlige og hverken for feminine, forudsigelige eller vanskelige. For eksempel slipper man for flere opskrifter med spelt, kokosfedt og smoothies.

Og endelig - og som lidt af en decideret pædagogisk genistreg- så har Bitz, der også selv har godt styr på forskning i mad og næringsstoffer, designet det sådan, at alle 51 måltider hver gang er beskrevet til alle de tre blodsukkertyper, og man lærer således nemt og hurtigt, hvad forskellene i typer betyder helt konkret samtidigt med, at opskrifterne viser, hvor relativt let, det vil være at spise næsten samme mad flere typer rundt om samme bord – både morgen, middag og aften.

  • Arne Astrup og Christian Bitz
  • Spis dig slank efter dit blodsukker
  • Politikens Forlag
  • Pris: 270 kr.

OM FORFATTERNE

Christian Bitz (f. 1977): Forskningschef ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Uddannet cand.scient. i human ernæring. Forfatter til en stribe bøger. Har været vært og ekspert på flere tv-programmer om sundhed og er en ofte benyttet foredragsholder.

Arne Astrup (f. 1955) Overlæge, dr.med., professor, leder af Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Leder en af verdens førende forskergrupper inden for fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdom og har publiceret flere end 700 videnskabelige artikler, især om forebyggelse og behandling af overvægt og diabetes.