Skip to main content

’Pædiatri’ i opdateret udgave

Den danske lærebog i pædiatri foreligger nu i 2. udgave. I forhold til 1. udgave er samtlige kapitler gennemgående opdaterede og reviderede, ligesom der er kommet nye figurer til.

Lærebogen er grundigt bearbejdet til danske forhold af børnelægerne Ulrikka Nygaard og Kjeld Schmiegelow.

’Pædiatri’ har en omfattende mængde illustrationer, bokse, tabeller og cases, der gør stoffet nemt at orientere sig i og let at tilegne sig. ’Pædiatri’ dækker pensum og svarer til målbeskrivelserne på medicinstudiet i både Aarhus, Odense, Aalborg og København.

Bogen er desuden velegnet til og relevant for yngre læger, alment praktiserende læger, andre speciallæger og andet sundhedspersonale, der har kontakt med børn.

 

  • Pædiatri
  • 2. udgave
  • Fadls Forlag
  • Tom Lissauer og Graham Clayden
  • På dansk af: Ulrikka Nygaard & Kjeld Schmiegelow
  • Pris: 929,95 kr.