Skip to main content

Læge skriver frygtindgydende frontlinje beretning fra bag hospitalsmurene

Rachel Clarke

BØGER: Tidligere journalist, nu læge, skriver knivskarp, oprørende og fabelagtigt velskrevet rejsefører til ind bag de hvide kitler og hospitalsmurene. Selv om bogen handler om det britiske sygehusvæsen, er der masser af direkte linjer til det danske sundhedsvæsen med overbelægning, personalemangel, nedskæringer, budgetbarberinger og #detkuhaværetmig#-kampagnen.

Hvorfor er vores sundhedsminister så optaget af de dødsfald, som passer ind hans politiske agenda og ikke det mindste optaget af alle de andre? 

Sådan lyder et af den britiske yngre læge, Rachel Clarkes spørgsmål i hendes bog ’Your Life in My Hands’, som tager læseren med helt tæt ind på hendes overvejelser og følelser omkring såvel patienters som egne faglige og mentale muligheder for at overleve, når der skal handles lynhurtigt og korrekt på en underbemandet afdeling, hvor en ekstra hjælpende hånd eller patientseng i en akut situation ofte bare ikke er til stede.

Your Life in My Hands er barsk læsning, en ægte vaske frontlinje-beretning om, hvad Clarke ser som kontrasten mellem på den ene side de mange hårdtarbejdende og engagerede lægers ihærdige forsøg på at imødekomme deres patienters behov i det britiske sygehusvæsen, NHS, og så på den anden side politikere, som vælger at underminere lægernes arbejde, at ignorere evidens samt at flytte ansvaret for den indiskutabelt underfinansierede patientbehandling over på frontlinjelægerne.

At være midt i fronten er dog ellers ikke fremmed for Rachel Clarke, som efter at have afsluttet sin uddannelse i økonomi, filosofi og politik arbejdede som journalist og filminstruktør i globale krigszoner, indtil hun fyldte 29 år, hvor hun besluttede at gå i sin families mange fodspor og blive læge.

Rædsel på første nattevagt

"Da jeg valgte at læse medicin, troede jeg, at jeg lagde krigszonerne bag mig. Men 4,5 timers intensive bombardementer midt i Congo i 2003, hvor vi var sikre på, at vi skulle dø, er at sammenligne med min rædsel på min første nattevagt på en akutafdeling. Mit hoved var sprængfyldt af viden, men ingen havde fortalt mig, hvordan jeg skulle bruge al min viden," fortæller Clarke, som da også var sekunder fra at miste en patient samme aften på grund af frygt for at forstyrre bagvagten og uvidenhed om procedurer.

Og med Rachel Clarke er man med på forreste række, både når alarmen lyder for hjertestop, når de svære samtaler skal føres med døende og deres familier, når tragedierne, der ikke må ske, så alligevel sker, og man som læge bagefter står med stumperne mere eller mindre alene, og når et sidste skud i mørke fører til overraskende succes for en ellers livstruet patient. Og vi er med i en intimitet, en passion og i et tempo, som kan gøre mange spændingsromaner til skamme, når det handler om kvaliteten af den patientbehandling, som hun tydeligvist er så inderligt optaget af at gøre bedst muligt sammen med sine kolleger.

Først når det handler om det, som også ligger hende stærkt på sinde, nemlig redningen af et offentligt fælles betalt sundhedsvæsen overfor den ødelæggende politiske drift af hospitalsvæsnet, falder tempoet. Men det betyder ikke, at hun lægger fingrene imellem, når politikerne bliver taget hårdt ved vingebenene. Tværtimod ristes de uden nåde og med et barberblads skarphed over de glødende kul, som hendes snart ti års daglige arbejde som læge kombineret med hendes tidligere uddannelse samt senere jobs som journalist hjælper hende til at lægge analytisk og skarpt gennemskuende til rette på et flammende bål.

Har meldt politikerne krig

Rachel Clark, der arbejder på det største hospital i Oxford og underviser på University of Oxford i klinisk almen medicin og kommunikation, kender sine lus på gangen, hun har lært at se igennem politisk spin og har på patienters vegne meldt politikerne krig. En krig, som hun indledte i januar 2016, som bannerfører for Englands første strejke for yngre læger, som forlod deres arbejde i protest mod regeringens forsøg på at udvide normalbemandingen i weekenderne ved at tvinge landets yngre læger til at arbejde flere timer end de gængse 12-14 timer dagligt på trods af i forvejen mangel på 6.000 læger, 23.000 sygeplejersker, sengepladser og patienter, som døde i ventende ambulancer udenfor hospitalerne på grund af manglende kapacitet på akutafdelingerne.

Den politiske forklaring på de nye krav lød, at patienter døde i weekenderne på grund af lavere bemanding. Og det var denne forklaring, der provokerede Rachel Clark og hendes kolleger, for hvordan skulle de arbejde mere end de 12-14 timer, som de arbejdede hver dag i forvejen, og hvorfor var det alene dem, der skulle betale for weekendoprustningen, når der hver dage døde patienter på grund af ressourcemangler i et sundhedssystem, som var så underfinansieret, usikkert og farligt for patienterne, at Røde Kors på netop samme tidspunkt kaldte forholdene på hospitalerne for ’en humanitær krise’?, rasede de i deres første rigtige strejke nogensinde.

Selv om Your Life in My Hands så klart handler om det britiske sygehusvæsen, er der masser af direkte linjer til det danske. Overbelægning, personalemangel, nedskæringer, budgetbarberinger og #detkuhaværetmig# - kampagnen og demonstrationen i år 1. december, hvor danske læger protesterede imod, at læger i frontlinjen risikerer at blive syndebukke er blot helt aktuelle eksempler.

Rachel Clarks kaliber som iagttager, analytiker og skribent gør hendes bog relevant ikke kun for læger, men for alle sundhedsvæsnets aktører med magt og indflydelse. Og også for patienter og pårørende, som får mulighed for en større forståelse af, hvad det er for en verden, som man bliver en del af, når man bliver indlagt – en forståelse som måske nogen gange kan lette kommunikationen parterne imellem.

  • Your Life in My Hands
  • Rachel Clarke
  • 288 sider
  • 259,95 kr. på saxo.com
  • 109,95 som ebog