Kristian Lunds blog
VORE MEDIER: Medicinsk Tidsskrift | Onkologisk Tidsskrift | Hæmatologisk Tidsskrift | Sundhedspolitisk Tidsskrift | MS Tidsskrift | Propatienter
| | | | |
 
Branding Celgene


Som ny professor i præcisionsmedicin vil overlæge Hartwig Siebner ved hjælp af billeder af hjernen finde nøglen til den diagnostik og behandling, der passer præcis til den enkelte patient.

"Hver enkelt patient har sin unikke sygdom. De ligner hinanden, men er ikke helt ens. Med billeder af hjernen kan vi kortlægge hvordan sygdommen påvirker hjernen. Med andre ord, vi kan udtrække en individuel ”profil” af sygdommen og ad den vej tilpasse diagnostikken og behandlingen til den enkelte patient. På den måde er billeddannelse nøglen til præcisionsmedicin, for den giver os så at sige sygdommens fingeraftryk i hjernen."

Sådan lyder det fra nyudnævnt klinisk professor i præcisionsmedicin Hartwig Siebner. Han er forskningsleder og overlæge i Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed på Hvidovre Hospital og leder af hospitalets MR-Forskningssektion, Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR). Professoratet er finansieret af Lundbeckfonden med en bevilling til Københavns Universitet på DKK 6,25 mio. over 5 år.

Præcisionsmedicin er et forholdsvis nyt emne inden for billeddannelse og hjernescanninger, som har et stort potentiale. Derfor blev Hartwig Siebner også meget glad for, at det blev ham, der løb af med professoratet i præcisionsmedicin. Men scanninger af hjernen er et helt afgørende element, når det gælder skræddersyet diagnostik og behandling af f.eks. hjernesygdomme men også andre mener han.

”Når man taler om præcisionsmedicin, tænker man normalt på genetik og kromosomer. Men billeddannelse er helt centralt i forhold til hjernesygdomme, og det fokus er faktisk lidt undervurderet i præcisionsmedicinen”, siger Hartwig Siebner og uddyber:

"Hos en patient med Parkinsons kan vi fx se, hvor meget vævstab og betændelse, der er i hjernen. Det kan en blodprøve jo ikke sige noget om. Så vi kan faktisk se ind i hjernen og læse noget om den individuelle patient og hans eller hendes individuelle sygdom. Og ud fra det kan vi vurdere, hvilken behandling der passer til lige præcis denne patient".

Hartwig Siebner understreger vigtigheden af at samle videnskaberne og bruge den viden fra genetikken, molekylærbiologien og billeddannelsen til at finde mønstre, der kan hjælpe patienterne til bedre diagnostik og behandling. Men store mængder viden og data giver både nye muligheder og store udfordringer, påpeger Hartwig Siebner:

"Vi kan måle næsten alt, men hvad betyder det og hvad kan vi bruge det til? Når man har meget viden og komplekse mønstre, er udfordringen jo at vide, hvilke markører, der er relevante. Nogle gange kan man næsten ikke se skoven for bare træer. Og ved præcisionsmedicin er kunsten at vælge det rigtige træ – eller den rigtige markør".